DET BLIVER NEMT AT VÆRE GRØN ELKUNDE 

Elkunder kan i EcoGrid vælge mellem flere el-abonnementer – også kaldet aggregatorer - der blandt andet bruger fleksibiliteten i husets indeklima til at skrue op og ned for det samlede energiforbrug på Bornholm.

Du vælger dit eget el-abonnement

Elkunder skal i EcoGrid let kunne skifte aggregator, så der opstår et fungerende elmarked, hvor aggregatorerne skal kæmpe om kunderne, ligesom vi kender det fra fx telefonabonnementer.

Det skal være nemt at være grøn

Valget af el-abonnement og fleksibilitet i indeklimaet er frivilligt, så EcoGrid arbejder med evidensbaseret adfærdsdesign, der gør det nemt at være fleksibel omkring opvarmningen af huset.

EL-FLEKSIBILITET BLIVER EN VARE DER KAN KØBES OG SÆLGES 

Vi benytter boligejernes fleksibilitet omkring husets indetemperatur til at moderere udsvingene i elforbruget. Elselskaber kan derefter købe fleksibilitet fra aggregatoren, når der ikke produceres nok energi.

Elselskaber køber fleksibilitet fra elkunden gennem en aggregator

Aggregatoren aggregerer det fleksible elforbrug fra varmepumper og elvarme i husstandene. Fleksibiliteten bliver solgt videre af en BRP (Balance Responsive Partner) til elselskabet. Elselskabet kan så sætte varmepumpen i gang, når der bliver produceret mest el fra fx vindmøller.

Hvilke elementer I huset kan EcoGrid regulere?

EcoGrid kontrollerer varmepumper og elvarme i 1.000 bornholmske husstande. Elkunderne bestemmer en komforttemperatur, fx 19 – 23 grader, som elproducenterne kan bruge til at time opvarmningen med elproduktionen.

ECOGRID ER FOR HELE DANMARK 

Danmark og verden skal øge brugen af vedvarende energi for at modarbejde klimaforandringer og opnå uafhængighed fra fossile brændstoffer. Vedvarende energi kræver smartere elforbrug, og det er det, som EcoGrid afprøver direkte på de bornholmske elkunder.

Hvornår løber EcoGrid?

Første fase begyndte i 2012, hvor det smarte el-system blev installeret hos brugerne og reguleringer af elforbruget blev afprøvet. Anden fase blev indledt i 2016 med et opdateret konsortie og vil løbe frem til 2019.

Hvilken data arbejder EcoGrid med?

EcoGrid benytter 15-minutters måleværdier fra elmålerne i hustanden, der svarer til minimumsintervallet i DataHub. For at evaluere demonstrationen kan vi bruge data med højere tidsresolution.

EcoGrid passer til engros-modellen

EcoGrids markedsmodel bliver afprøvet parallelt med det eksisterende elmarked men bliver tilpasset den nye engrosmodel og øvrig lovgivning i det danske elmarked.

Omverden om ecogrid 

EcoGrid bliver fulgt af eksperter og virksomheder fra hele verden og har siden starten i 2012 modtaget en række internationale priser.
Vinder af EUSEW Award 2016: Consumers Prize

"(EcoGrid's) concept can be applied generally. It reduces the need for production side flexibility, which is more expensive, and can compensate for traditional balancing power and services from replaced conventional generation. And for customers, it makes renewable energy more reliable, while helping them keep control of their bills.", EUSEW introduction to EcoGrid, 2016

Honorable Mention hos ISGAN Award of Excellence 2014

EcoGrid vinder den ene af to priser foran 40 smart grid-projekter fra hele verden. Smartview fra New Orleans vinder hovedprisen.

Nomineret til Sustainia Award 2012

"Integrating large amounts of renewable energy from wind and solar farms poses significant challenges to the electricity grid as we know it. Raising eyebrows all over Europe for its ability to handle large amounts of fluctuating renewable energy in its system, the EcoGrid project of Bornholm is a demonstration of the future of energy grids. The size of the project, and the amount of fluctuating renewables integrated, make the project particularly noteworthy.", Sustainia 100, 2012

I 2016 får EcoGrid 53 mio. kr. i støtte fra EUDP

"Det unikke ved (EcoGrid), er, at vi får mulighed for at teste det fremtidige elsystem hos mange forbrugere på en ø som Bornholm. Vi får mulighed for at undersøge, hvordan forbrugerne kan rykke på deres elforbrug for at få plads til den strøm, der kommer fra vedvarende energi.", specialkonsulent i EUDP Nadeem Fiwaz

Bornholmere om EcoGrid

"Vi ville gerne være med i et projekt, der skal hjælpe med at finde ud af, hvordan vores forbrugsmønster er i vores hjem. Det er så vigtigt, at vi bruger strøm med omtanke og at vi så vidt muligt bruger vores strøm fra vedvarende energikilder," EcoGrid-deltager Bent fra Bornholm

Downloads

Billeder
Logoer & grafik
Faktaark

Nyheder

Kontakt

SPØRGSMÅL og besøg i Villa Smart

Pauli Hjorth Hansen (Østkraft)
phh@oestkraft.dk
Telefon: 56 930 952 eller 40 283 007

Presse

Jesper Tornbjerg (Dansk Energi)
jto@danskenergi.dk
Telefon: 35 300 470

Nyhedsbrev

Følg med i projektet. Vi opdaterer løbende og spammer ikke. Kun relevant og ny information sendes ud, og man kan altid framelde sig igen.

Tak for din tilmelding. Du hører fra os snarest.

Et eller andet er gået galt. Tjek lige felterne
og prøv eventuelt igen senere